Forside arrow Vinkælder arrow Rød arrow Italien arrow Piemonte arrow Eraldo Viberti arrow Eraldo Viberti Barolo 2001





Glemt adgangskode?
Opret en konto
Solarex Wines ApS
Dronninggårds Allé 60
2840 Holte
Danmark

Telefon  69 10 40 40
Mobil
22 60 03 20


Solarex på Facebook
Eraldo Viberti Barolo 2001
Eraldo Viberti Barolo 2001

Stor duft af læder og tobak og et strejf af kirsebær og violer, som også kommer frem i smagen. Klassisk Barolo og alligevel i den mere moderne stil, som gør den ganske tilgængelig allerede nu.

2 Glas til denne vin i Gambero Rosso 2007 udgave.



Anvendelse og behandling
Et par års lagring vil gavne den, men tøv ikke med at prøve den nu!  Serveres til en god bøf eller kød, der er braisseret i rødvin såsom ossobuco eller braisseret kalveskank. Barolo er derudover fortrinlig sammen med retter med svampe.

Fakta
Land: Italien.
Område: Piemonte.
Appellation:D.O.C.G. Barolo.
Drue: Nebbiolo.
Producent: Eraldo Viberti.
Årgang: 2001.
Træbrug: Ja.
Alkohol: 14%.

gr_140x41.jpgvinhulen_solarex_smal.jpgvinavisen-5-stjerner.jpgvs4.gif
Kr. 359,00 v/1 stk.
Kr. 349,00 v/12 stk.
 
 
Læs mere om Eraldo Viberti

Anmeldelser af Eraldo Viberti Barolo 2001

Denne flaske er ikke blevet anmeldt endnu - vi glæder os til at høre din mening.
Log venligst ind for at kunne anmelde denne flaske.
Eraldo Viberti Barolo 2001 fik 2 Glas i Gambero Rosso (2007-udgaven)gr_140x41.jpg

vinavisen-5-stjerner.jpgUge 18, 2008: 5 stjerner til Eraldo Viberto Barolo 2001:

Eraldo Viberti, Barolo, Italien 2001
385 kr., ved 12 flasker: 375 kr., Solarex

En elegant og meget fornem Barolo, drikkemoden, harmonisk og kompleks med en masse facetter i både duft og smag: Saftig blomme, modne kirsebær, skovsvampe, violer, bløde tanniner … En oplevelse.

 

www.vinsiderne har anmeldt Barolo 2001  fra Eraldo Viberti og skriver: vs4.gif

 

 

Flot og harmonisk Barolo til den tørre side.
Indledende flot duft med blomster, tjære og skosværte (på den gode måde).
I munden er førsteindtrykket monumentalt med smage af bl.a. lakrids og roser. Meget velsmagende. Maskulin men samtidig ikke uden elegance. Syre og tanniner sidder hvor de skal. Tanninerne er karakteristiske men samtidigt humane.
På et tidspunkt dukker der en smule klædelig sødme frem, men ellers fremstår vinen en anelse tør.
Fire solide stjerner.

www.vinhulen har anmeldt Eraldo Viberti Barolo 2001, giver to glas og skriver:vinhulen_solarex_smal.jpg

Rubinrød. Frisk og mørk næse med blomme og engelsk lakrids og ret rå i duftnuancerne på den klassiske måde. Smagen er mørk og frisk med blomme og ret intens smag, hvor frugtsyren er meget nærværende og præcis. Virker meget ung i smagen og frigiver kun lidt lakrids udover blommen. Meget fyldig i munden og strukturen er rigtig dejlig og kontant. Det virker som om, at der er tale om et stort Barolo år, hvor vi skal have tålmodighed og vente på den fulde udfoldning, men der er stof til eftertiden. Drik 2011-2020.     

                                                                     
Anmeldt 17-05-2009 

Inspiration


Kalvetykkam

2 kg tykkam
1 gulerod
2 persillerødder
2 løg og 3 fed hvidløg
1 æble
1 tsk tomatpuré
timian, persille, løvstikke
1 tsk chilipasta
3 dl rødvin
1 stjerneanis
3 laurbærblade
1 tsk sorte peberkorn

Rens, skræl og skær grøntsager og æble i passende stykker. Brun kalvetykkammen i olie sammen med urterne, hvorefter kødet kommes i en stegeso. Tomatpuré, krydderier og chilipasta svitses og panden koges af med rødvin, hvorefter hele blandingen hældes over kødet. Fyld efter med vand, så kødet er 2/3 dækket af væde. Stil stegesoen midt i ovnen ved 175 grader, indtil kødet er mørt – ca 1½ time. Vend kødet et par gange under stegningen, og spæd evt. op med vand. Når kødet er mørt tages det op og holdes varmt, mens stegeskyen koges ind og smages til med salt og peber.

Marineret gammeldags oksesteg

gammeldags_oksesteg_solarex.jpg

 

Gammeldags oksesteg lægges i et ovnfast fad sammen med 2 gulerødder i skiver, 2 løg i skiver, et par stænger blegselleri i stykker, 2 fed hvidløg, frisk persille, rosmarin, timian, salt, peber og en flaske rødvin. Tildækkes og trækker i køleskabet i  et døgns tid. Tag kødet op og tør det. Vend det i mel og steg det på alle sider i en gryde. Tilsæt rødvin og grøntsager og lad det koge i 3-4 timer ved svag varme. Skæres i skiver og serveres sammen med persilledryssede kartofler og sprødkogte grøntsager sammen med saucen, der gerne må koges lidt ind.

Nebbiolo

nebbiolo_druen_solarex.jpg

 

Nebbiolo druen gror kun i et meget begrænset område, nemlig omkring byen Alba i Piemonte. Det er således ikke nogen særlig udbredt drue, men til gengæld en meget fornem en af slagsen.

Den kan minde lidt om Pinot Noir, men er  kraftigere og har fantastiske duftnuancer af lakrids, tobak, læder, rose og kamfer.

Barolo, der er lavet på Nebbiolo, passer fantastisk til retter med trøfler, men kød, der er braisseret i vin (ossobuco af braisseret kalveskank) er også en fortrinlig ledsager til Nebbiolo vine.

Oksegryde - Daube en Provence

daube_en_provence_solarex.jpg1,5 kg oksekød (tykkam eller bov) skåret i tern på ca 4 x 4 cm
250 g magert røget flæsk
250 g små løg
2 løg, hakkede
1 gulerod i store tern
6 fed knust hvidløg
1 krydderbuket af  timian, persille og laurbærblad
Tørret appelsinskal
1 l rødvin
1 spiseskefuld hakket persille
1 teskefuld tomatpuré
8 spiseskefulde olivenolie
1 spiseskefuld vineddike
salt og friskkværnet peber

Oksekødet marineres natten over i en blanding af rødvin, gulerod, løg, krydderbuket, eddike, appelsinskal og peber. Fjern sværen fra flæsket og skær flæsket i små tern, som brunes på panden. Hæld størstedelen af fedtet fra og brun de afdryppede og tørrede kødstykker heri indtil de har taget farve på alle sider.  Fordel flæsk, kød, grøntsager (ikke de små løg og persille) og krydderier i et ildfast fad,  og hæld marinaden over. Stil fadet i en 150 grader varm ovn i omkring 5 timer. Skum fedtet fra og bland to spiseskefulde mel i fedtstoffet. Denne "jævningsbolle" tilsættes væden og koges godt igennem. Hæld saucen tilbage over kødet. Pil de små løg og kom dem i en gryde med lidt smør og sukker.Varmes op og tilsættes 1 dl vand og simrer ved svag varme  til de er karameliserede. Løgene tilsættes retten og den simrer færdigt i ca. 15 min, hvorefter den drysses med hakket persille og serveres rygende varm sammen med kartoffelmos eller pasta.

Denne ret passer særdeles fint sammen med vine lavet på Nebbiolo druen, som for eksempel Eraldo Viberti Barolo 2004.