Vinskribent Rasmus Holmgård har sat tænderne i champagnerne fra Michel Arnould og giver her et bud på, hvordan man kan skabe sig et overblik over, hvordan champagne egentlig smager.

Solarex Wines har bedt vinskribent Rasmus Holmgård om at forklare, hvad amarone er, og hvad forskellen er på de tre eksemplarer fra vores dygtige Valpolicella-producent, Recchia.

”En rose er en rose er en rose” skrev den amerikanske digter, Gertrude Stein, i 1913 og mente dermed, at ting er, hvad de er, og at vi allerede har en bestemt forventning til oplevelsen af et emne, så snart dets navn er udtalt. Det er der meget rigtigt i, og alligevel giver det god mening at bruge tid og energi på at studere de detaljer, som fx i en vin gør forskellen mellem ok og sublim. Alkohol, syre, sukker, alder, druer etc. kan sagtens være det samme i to vine, mens deres æstetiske udtryk er milevidt fra hinanden. Sådan er det også med den danskerkære berømthed amarone.

Hvad er en amarone?
Lad os først lige få styr på, hvad en amarone er. Amarone er hverken navnet på en drue eller et område. Amarone er navnet på en vintype, som bliver til ved hjælp af en særlig og ganske nøjagtigt defineret produktionsteknik. Den går i korte træk ud på følgende: Druerne høstes inden for det område, man kalder Valpolicella lige nord for Verona i den italienske region Veneto. Mindst 85 % af druerne skal være en blanding af de tre klassiske Valpolicella-druer, nemlig Corvina, Rondinella og Molinara. Resten kan være en eller flere af 18 andre tilladte druer. Dem må du selv google dig frem til... Efter høsten tørres druerne et tørt og veludluftet sted, typisk på et loft for at minimere fugt. Fugten skal nemlig komme fra druerne selv, som i løbet af en periode på typisk omkring 120 dage afdamper et sted mellem 25 og 40% af sin oprindelige vægt. Der resulterer i, at alle tørstofferne koncentreres i forhold til mængden af vand, når vinen langt om længe gæres engang i januar eller februar året efter høsten. Det større indhold af sukker i mosten giver et højere alkoholindhold i amaronen end i den almindelige valpolicella, og koncentrationen af tannin giver ekstra tæt kulør, adstringens (sammensnerpende mundfornemmelse) og bitterhed. Deraf navnet amarone, som betyder ”den store bitre” (frit oversat). For at balancere bitterheden foreskriver regulativerne et minimum af 4 g restsukker per liter af den færdige amarone. Det virker ligesom, når du putter sukker i din espresso: det bitre element rundes af, og sødmen absorberes så at sige i helheden, som nemlig ikke skal være decideret sød – bare smagsintens og velafbalanceret. Sådan er god amarone.