hiddenarticlemenu
| Fejr jul og nytår med eksklusiv champagne |
Solarex Wines ApS
Dronninggårds Allé 60
2840 Holte
Danmark
Solarex på Facebook
Dronninggårds Allé 60
2840 Holte
Danmark
| Telefon | 69 10 40 40 |
| Mobil |
22 60 03 20 |
| Fra Hjallerup til vinmarkerne |
|
|
| Skrevet af Journalist Mads Clausager | |
| Søndag den 14. December 2008 | |
For den katalanske vinmager Oriol Guevara er det en helt speciel glæde, at Jaumandreus tre vine nu træder ind på det danske marked som følge af den aftale, vinhuset har indgået med Solarex Wines. Oriol Guevara er en efterspurgt ønolog med erfaring fra vinmarker verden over, han er formand for foreningen af katalanske ønologer, han har i tre år arbejdet med Peter Sisseck, men med på CV'et hører også, at han har gået i 2.G på et gymnasium i Nordjylland. Så mellem Merlot-stokke, ståltanke og den lerede jord inde i det dybe Katalonien, slår han ubesværet over i et dansk, der flyder forbløffende let. Kun lidt meget fint grums anes her og der. Stort ordforråd og sikker grammatik fylder glasset op sammen med et skvat nordjysk accent.Med vinene Nisus, Cedrus og Idæus er vinhuset Jaumandreu gået sin helt egen, opsigtsvækkende vej, og husets vinmager er heller ikke en person, der følger med strømmen. Han kan lide udfordringer og nye oplevelser, og derfor skiftede han som teenager de trygge familiære rammer i Middelhavs-byen Vilanova i la Geltrú ud med et liv som udvekslingstudent lidt nord for Aalborg. Og det blev et godt skoleår dengang i 1985/86, på musiksproglig linie, på Dronninglund Gymnasium, og ligeledes et godt år hos den familie i Hjallerup, han boede hos, og som han siden har holdt tæt kontakt til. Familien hjemme i Katalonien var ikke på nogen måde engageret i vinens verden, så det lå ikke i kortene, at Oriol Guevara skulle gå vinens vej. Som knægt var druer mest noget der forstyrrede Oriol og vennernes boldspil på vejene, når traktorer med drue-høsten på ladet kørte gennem Vilanova i la Geltrú, der ligger en times kørsel syd for Barcelona og et stenkast fra Penedés, Kataloniens dominerende vindistrikt. Det var først senere, et par år efter Hjallerup, at han på universitetet, hvor han studerede agronomi-ingeniør, rendte ind i et fag, der kredsede om vin og øl. Det fangede ham ind og katapulterede ham ud af uvisheden om fremtiden og satte kursen direkte mod vinmageriet. Med en Cand. Agro-eksamen i hånden drog Oriol Guevara igen ud i verden, denne gang på studieophold og arbejdsture til vingårde i Frankrig, Californien og Australien. Han vendte hjem til Spanien læsset med viden om moderne vinifikation og tillige en solid portion sprogkundskaber. Udover at kommunikere på druernes sprog taler Oriol Guevara flydende katalansk, spansk, fransk, engelsk og så ikke at forglemme det danske. Siden har han etableret sig som en efterspurgt konsulent for mindre vinhuse, der vil fremstille moderne vine med ambitioner og karakter i flaskerne. I tre år har han sammen med Peter Sisseck været tilknyttet en ny bodega, Clos d'Agon, ved Costa Brava, hvor de to ønologer på det danske modersmål har kunnet udveksle erfaringer udi kunsten at lave topvine. En
"flying winemaker" er Oriol Guevara ikke, idet de fire vinhuse, han
arbejder for nu, alle er spanske, så han beskriver sig i stedet som en
"driving winemaker". Foruden Jaumandreu i Pla de Bages er han
tilknyttet en bodega i Penedés i det sydlige Katalonien og en bodega i
DO'en Empordá-Costa Brava i det nordlige Katalonien, samt et vinhus i
andalusiske Malaga, hvor han kan dyrke sin interesse for fremstilling
af søde vine.Jaumandreu har lokket Oriol Guevara til med et projekt, der kombinerer et moderne og internationalt snit med de Pla de Bages’ lokale forhold og stolte traditioner for at fremstille vin. Og det har også talt på plussiden, at det hos Jaumandreu handler om at lave vine, som han foretrækker dem, nemlig flasker, der ikke er designet til at stå alene og vinde præmier ved konkurrencerne, men derimod vine skabt til det at ledsage den gode mad. Hos Jaumandreu er det ambitionen at lave vinene, så de ikke dominerer maden men i stedet byder sig til som spændende og oprigtige medspillere til gastronomien. Jaumandreu 60 hektar plantet med unge vinstokke, og Oriol Guevara har inviteret os med på en guided tur gennem vinmarkerne. Han viser, hvor han finder de bedste druer, og han fortæller om Pla de Bages’ vildsvin. De er garvede vinkendere, der ved, hvad de går efter, når de af og til snupper en bid af Jaumandreus druer. |
|
| Sidst opdateret ( Mandag den 11. Maj 2009 ) |
| < Forrige | Næste > |
|---|
Nyheder
Ny inspiration
Nye anmeldelser
- 5 stjerner og 92 point til Memoire de Vignes
- 90/100 point og 3 stjerner til Extra Brut fra www.vinforum.dk
- 90/100 point og 4 stjerner fra www.vinforum til Michel Arnould & Fils Reserve
- 89 point og 4 stjerner fra www.vinforum til Brut Tradition
- www.vinforum giver 4 stjerner og 91/100 point til Carte D'Or
Nyeste vingårde
Artikler
| Inspiration |
| Kunderne fortæller |
| Lær om Vin |


Handelsbetingelser 

For den katalanske vinmager Oriol Guevara er det en helt speciel glæde, at Jaumandreus tre vine nu træder ind på det danske marked som følge af den aftale, vinhuset har indgået med Solarex Wines. Oriol Guevara er en efterspurgt ønolog med erfaring fra vinmarker verden over, han er formand for foreningen af katalanske ønologer, han har i tre år arbejdet med Peter Sisseck, men med på CV'et hører også, at han har gået i 2.G på et gymnasium i Nordjylland. Så mellem Merlot-stokke, ståltanke og den lerede jord inde i det dybe Katalonien, slår han ubesværet over i et dansk, der flyder forbløffende let. Kun lidt meget fint grums anes her og der. Stort ordforråd og sikker grammatik fylder glasset op sammen med et skvat nordjysk accent.
En
"flying winemaker" er Oriol Guevara ikke, idet de fire vinhuse, han
arbejder for nu, alle er spanske, så han beskriver sig i stedet som en
"driving winemaker". Foruden Jaumandreu i Pla de Bages er han
tilknyttet en bodega i Penedés i det sydlige Katalonien og en bodega i
DO'en Empordá-Costa Brava i det nordlige Katalonien, samt et vinhus i
andalusiske Malaga, hvor han kan dyrke sin interesse for fremstilling
af søde vine.