Forside arrow Handelsbetingelser





Glemt adgangskode?
Opret en konto
Solarex Wines ApS
Dronninggårds Allé 60
2840 Holte
Danmark

Telefon  69 10 40 40
Mobil
22 60 03 20


Solarex på Facebook
90 point til rovfugl Udskriv E-mail
Skrevet af Journalist Mads Clausager   
Fredag den 26. December 2008
nisus-klder.jpgJaumandreus hvidvin Nisus har fået navn efter en mindre høg, der gennem tiderne har været en fast, flyvende gæst over vinmarkerne i Pla de Bages. Nu ses den sjældnere, og fuglen med det latinske navn "Accipiter Nisus" er kommet på listen over truede dyr i det nordøstlige Spanien. I Danmark trives Nisus-fuglen, der på vore kanter kendes som spurvehøgen, faktisk ganske godt. Rundt om i landet findes omkring 4.000 ynglende par af denne rovfugl, der både er en stand- og en trækfugl.
Vinen Nisus er klart et fænomen, der trækker mod nye områder. I løbet af vinens korte levetid har den spredt sig først til det amerikanske marked og senere over store dele af Europa, herunder Danmark, hvor den landede i 2008 som følge af en aftale mellem det katalanske vinhus Jaumandreu og Solarex Wines.
I USA blev Nisus 2006 budt velkommen af Robert Parker, der gav den 90 point og understregede, at forholdet mellem pris og kvalitet for denne vin er usædvanligt interessant set med vinkøbernes briller. På det danske marked tog Vinavisen imod Nisus 2007 med fem stjerner og ord som "vellavet, elegant hvidvin med en god, blid frugt, en vis fedme og et let krydderi".
Vinen er lavet af de bedste druer fra Jaumandreus marker med Sauvignon Blanc og Chardonnay. De macererer hver for sig, men begge gør det i kontakt med druernes skind. Efter pres og filtrering udvikler vinen sig på udvalgte gærceller, og den bundfældende gær og saften vendes jævnligt for at oxidere vinen og for at give den mere kropslig fylde. Denne metode er desuden med til at give Nisus en klar strå-agtig farve.
Det er en kraftig, velstrukturet vin med honning, hasselnød og tørret fersken i næsen. Smagen af citrus- og tropisk frugt dominerer over et lettere indtryk af jasmin og kamille.
Nisus har været ude i årgange med alkoholprocenter på 14 og - som i 2007 - på 13,5. Efter et 2008 med en sommer med lavere maksimum-temperaturer end normalt over Pla de Bages vil næste udgave af Nisus køre på 13 procent alkohol - og det er ingen skade til. Resultatet bliver et endnu mere dæmpet indtryk af moden frugt, mens det friske, citrus-agtige og det tropiske vil træde stærkere frem.
Den katalanske "spurvehøg", med en rede som etikettens enkle logo, skal nydes ved 8-10 grader og er blandt andet velegnet til fisk, paté og lyst kød.
Nisus er Jaumandreus enlige hvidvin, men har et broderpar med navnene Cedrus og Idæus, der også er hentet fra den latinske verden. Læs mere om Jaumandreus rødvine den kommende tid.
Sidst opdateret ( Lørdag den 28. Februar 2009 )
 
< Forrige   Næste >