J. & H. Selbach Weinkellerei
Skrevet af Anne Marie Cramer   
Onsdag den 6. Maj 2009

 

 

 

 

J. & H. Selbach Weinkellerei

 

 

  weingut_selbach_oster_stort.jpg

Selbach familien driver to sideløbende foretagender fra deres vingård i Zeltingen, der ligger i hjertet af Mosel: Selbach-Oster-Weingut, der har været drevet af familien siden 1661  og J. & H. Selbach Weinkellerei.

J. & H. Selbach har en lang tradition for at lave kvalitetsvin af druer fra små vingårde i de omkringliggende landsbyer. De fleste druer kommer fra de samme vingårde år efter år og J. & H. Selbach sætter stor pris på dette samarbejde, der tog sin begyndelse, da det var nuværende ejers bedstefader, der stod for driften.

Kvaliteten er meget vigtig for J. & H. Selbach og derfor er de i stand til at tilbyde virkelig kvalitetsvin for meget rimelige penge.

Deres mål er at lave elegante riesling vine med et lavt indhold af alkoho, men hvor alle de smagsstoffer, som Mosel er så kendt for, er bevaret. De er derfor meget omhyggelige, når de vælger de vingårde, de samarbejder med. Alle druer bliver høstet manuelt og det sker ofte, at høstarbejderne må gennemgå markerne op til tre gange for kun at vælge de modne klaser.

Druerne presses ved lavt tryk, og saften løber fra uden brug af centrifuge. Saften bliver koldgæret for at bevare smagsstofferne, og for det meste anvendes de naturligt forekommende gærarter. Det er kun de vine, der skal gære indtil der ikke er mere restsukker, der tilsættes forædlede gærarter. 

J. & H. Selbach producerer alle typer riesling vine lige fra de meget tørre til de sødmefulde og fra de helt lette til de meget komplekse. 

Link til J. &  H. Selbachs hjemmeside

 

J. & H. Selbach Weinkellerei byder på følgende sortiment:

  Riesling Classic

 

 

  j--h-selbach-mosel_stort.jpg

Sidst opdateret ( Fredag den 23. April 2010 )